Birkerød | Køreskole

Kørekort til MC

VI STARTER MC SÆSONEN OP TIRSDAG DEN 21. FEBRUAR 2017

Lovkrav
 
Teoriundervisning
Ubegrænset teori i 12 mdr.

Du er velkommen til at gå til al den teoriundervisning, du har behov for.
Det er et lovkrav at undervisningen følges i nummerisk rækkefølge.
Ved at benytte det nyeste undervisningssystem fra Køreklar med billeder og videoklip fra forskellige trafiksituationer samt undervisning på storskærm, opnår du en hurtig og effektiv indlæring, hvilket giver dig større chance for at bestå teoriprøven første gang.
 
Manøvrebane
4 lektioner á 45 min. varighed.

Undervisningen foregår på en lukket øvelsesplads.
Her vil du lære MC'en at kende, så du kan blive tryg ved at starte, dreje og bremse.
Du kører selv på motorcyklen og modtager løbende instruktion fra den kørelærer som sætter dig i gang med øvelserne og overvåger dig undervejs.
 
Praktisk Kørsel
13 køretimer á 45 min. varighed.

 Din kørelærer vil sørge for, at du bliver ført sikkert gennem hele undervisningsforløbet og vejlede dig om det videre forløb. På denne måde kan du være sikker på, at der bliver taget hensyn til dine evner og behov. Både i teori og praksis vil sværhedsgraden i de øvelser du gennemgår hele tiden være stigende, så du går altså hele tiden fra en lettere til en sværere øvelse.
 
Køreteknisk Anlæg
5 lektioner á 45 min. varighed.

Under hele det køretekniske kursus, som tager 4 timer, vil du køre både på solo- og sidevogns-MC mens du bliver vejledt af instruktøren, som også enkelte gange vil sidde med på bagsædet af solo MC'en.
Herved sikres du en god forståelse for de kørselsmæssige problemer, du kan komme ud for i trafikken, herunder kørsel med bagsædepassager. Køreteknisk kursus indeholder nogle forskellige bremse- og undvigemanøvrer, svingteknikker og kørsel med sidevogn m.m. Køreteknik på MC vil ikke foregå på glat vejbane.
 
Køreprøven

Den praktiske køreprøve er opdelt i tre dele:.
Kontrolprøven, hvor du vil blive bedt om at kontrollere tekniske detaljer på MC'en f.eks. dækmønster eller støddæmpere
En manøvreprøve, der består af fem delprøver. Disse prøver skal udføres på et af politiets godkendte køreanlæg.
Kørsel i trafikken i minimum 25 minutter, hvor din kørsel bliver bedømt af den køreprøvesagkyndige, der følger dig i en bil og via radio fortæller dig hvad vej du skal. I særlige tilfælde kan den sagkyndige sidde med på bagsædet

 

 
 

 

BIRKERØD KØRESKOLE | Stationsvej 5, 3460 Birkerød | Telefon: 60211421 | CVR: 26359848 | E-mail: info@birkerodkoreskole.dk